fredag den 26. maj 2017

Grå bukser

Jeg har nu også fået lavet et par grå bukser ud af det fine buksemønster som jeg brugte til mine nye sorte bukser.

Mønsteret jeg har brugt er dette fra Onion:
Og jeg fik købt stoffet i Stofdepotet: blød jersey. Jeg undskylder på forhånd for det dårlige billede af bukserne, men jeg havde ingen hjemme, som kunne hjælpe mig med at tage et bedre billede. Men fremvises - det skal de altså.


mandag den 22. maj 2017

Hæklede studenterhuer

I den søde forsommer-tid, er der én begivenhed, som jeg altid glæder mig. At studenterne springer ud! Jeg synes det er SÅ hyggeligt, når huerne begynder at pryde de unge, smukke hoveder – og det sender tankerne tilbage til fordums tid med lyse sommernætter og masser af fest og ballade.

Inspireret af Hendes Verden, som har en opskrift på studenterhuer HER, kastede jeg mig derfor ud i projektet. Jeg syntes dog, at huen blev lige lidt for lille, For selvfølgelig skulle min studenterhue kunne bruges til de aber, som jeg jo også laver. Så derfor hæklede jeg lidt mere på, så den kom til at passe.

Huen er så lynhamrende hurtig at hækle, at jeg synes der skulle lidt mere på, så den lignede den 'rigtige' hue. Så derfor har jeg syet et lille rem på foran på hatten, og pyntet huen med guldperler i begge sier og til slut syet et lille kors på foran på huen.





mandag den 15. maj 2017

Trallebænk i Morsdagsgave

Denne skønne trallebænk stod på terrassen i går, da jeg kom hjem fra job. Jeg har i næsten et år ønsket mig denne bænk. Og jeg har mange gange sagt det i spøg til min mand at den kunne han kige lave til mig i morsdagsgave. Og sørme om han ikke lige havde banket den sammen til mig nu.

Jeg er meget tilfreds med min handy-mand!!






fredag den 12. maj 2017

Kjole med palmer

Jeg har tryllet mønsteret på blondeblusen fra lillablomma_mayu om til en kjole. Det japanske mønster skulle bruges igen. Og jeg havde jo bestemt mig for at der også skulle en komme en kjole ud af den, og det kom der også.

Jeg fandt dette søde palmestof i Stof & Stil og efter at havde forlænget mønsteret med 40 cm, er den nu en kjole i stedet for. I det dejligste viskose, så den er let og luftig og perfekt til en sommerkjole.




tirsdag den 9. maj 2017

Tur til Hamborg i påsken

I påske var vi en tur i Hamburg. Ja, det var kun 4/5 af familien, for ÆldsteDatter Ann valgte at blive hjemme og passe kattene (og nyde huset alene). Vi tog afsted mandag i påskeugen, og kom hjem igen onsdag. Så to overnatninger hjemmefra fik vi sammen. Jeg havde fundet en lille hyggelig lejlighed via Airbnb lige et lille stykke udenfor Hamburg. Planen var at vi ville lade bilen stå ved lejligheden og så køre frem og tilbage med tog/bus for rigtig at komme i feriestemning. Og det viste sig at DET kom vi til. For legligheden lagde 6 km sydvest for centrum, og for at komme til centrum skulle vi først køre 15 min med bus og derefter 25 min med tog. Men hva pokker.... vi havde ferie og skulle ingenting nå.


En lille hyggelig lejlighed helt ude på landet. Vi var der stort set kun for at sove, og spise morgenmad. Men den var ganske hyggelig.

Vi ankom til Hohenwisherstrasse omkring kl 15.30 om mandagen. Vi fik lige pakket ud, og så drog vi med bus og tog til Hamburg. Den første dag fik vi shoppet Birckenstock, og sørme om vi ikke kom om ved en chokoladebiks, hvor Ole og pigerne gik helt amok.



 Der var pyntet op til påske ALLE steder. Selv udenfor vores lejlighed havde værtinden hængt øg op i en buks. Det var tydeligt at se at tyskerne går meget mere op i påsken end vi dansker gør. For både inde og ude hang der æg.


Om tirsdagen tog vi ind til Alter Elbtunnel og gik under den. Det var en meget hyggelig og interessant gåtur op på den anden side af Elben og se hele landgangsbrucke fra den anden side. Man kan tage trapperne eller cykelelevatoren. Måske er man også så heldig, at bilelevatorføreren tilbyder, at man kan køre med op/ned. Den gamle tunnel bliver stadigvæk benyttet af cyklister.
Og imens vi gik der kom der også både en motorcykel og en bil og kørte meget langsomt igennem tunnelen.

Vi mødtes med et hold venner og gik med dem i tunnelen. Pudsigt nok var de også en tur i Hamburg, og idet vi ikke ser dem så tit, var det ret hyggeligt lige at rende sammen med dem der.

Da vi gik derfra kom vi om ved kærlighedsbroen fyldt med hængelåse.



Lejligheden set indefra:






 Jeg fik da også en smule med hjem fra ferien. Nemlig lidt brocher med kaktus.... ja jeg kunne ikke lade være, for de var da meget sjove. Og så nye ørenringe.


tirsdag den 2. maj 2017

Bamse til konfirmation

"Kan du ikke lige hækle en bamse til min datter konfirmation?. Der skal også stå navn og dato i den." Sådan lød det. Og sådan en udfordring tog jeg selvfølgelig imod.

Jeg fandt mønsteret hos Lilleliis. Ja jeg måtte købe den for at få den, men skidt med det. Og så fik jeg købt garn og stof i ønskede farve: lysegråt og lys lyng. Det skulle nemlig passe til konfirmationsbordet. Øjnene fik jeg igennem en sød instagrammer, for jeg kunne ikke nå at sende bud efter nogle billige nogle i Kina.

Da jeg lavede bamse første gang brugte jeg enkelt tråd 8/4 bomuldsgarn. Men så blev den godt nok meget lille. Så jeg forsøgte i stedet med dobbeltgarn. Og det blev meget bedre. Nu er den ca 20 cm høj.

Fødderne har drillet en del. Jeg tror jeg hæklede dem 4-5 gange før de blev rigtige. Opskriften er jo på engelsk, og det er ikke alle forkortelserne jeg er trygge ved. Men via en sød pige fik jeg link til engelske hækleopskrift forkortelser oversat til dansk, og så gik det meget bedre.

Nu er den færdig. Og den søde mor kommer og henter den i morgen.









Og jeg ved godt at der har været musestille her på bloggen i en måned ca. Men det er bestemt ikke fordi jeg ikke er kreativ. Tværtimod. Jeg har monstertravlt. Og viser alle de fine ting frem hurtigst muligt. Så bliv på linien..... :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...