fredag den 31. marts 2017

Galla nederdel

Endnu en udfordring. Genboen spurgte til om jeg ikke ville sy en nederdel for hende.

For to år siden var vi til en koncert på Fur, hvor tøsedrengene spillede. Og dene ene sanger Maria Bramsen havde en tylnederdel på, som min genbo total forelskede sig i. Vi fik taget en masse billeder af nederdelen dengang. Og så gik det lidt i glemmebogen troede jeg.

Men her for en måned siden spurgte genboen mig igen. Og efter at havde fundet billeder af nederdelen igen, og studeret det vildt meget, så kom jeg frem til at den udfordring ville jeg godt tage imod.

Vi har i samarbejde regnet os frem til hvordan nederdel skulle se ud. Inderst laveded jeg en nederdel i jersey, som jeg så skulle sy fire baner rynket tyl på. Banerne sidder med 12 cms mellemrum. Og for at være sikker på at de kom til at sidde lige, tegnede jeg banerne op på nederdelen med blyant. Banerne skulle ikke være lige voldsomme. Nederste bane blev 30 meter lang, næste 24 meter lang, derefter 16 meter lang og den øverste 10 meter lang. Og de var alle klippet 20 cm bredde.

Idet stoffet kun er 180 cm bredt, så skulle alle banerne jo sys sammen, så de kunne blive kæmpe lange. Derefter delte jeg det lange stykke stof og i 8 dele og delte også nederdelen op i 8 dele. Og satte så rynketråd, og rynkede så hver 1/8 passede sammen. Masser af nåle og masser af tråde.

Da jeg så endelig var færdig satte jeg en elastik i taljen, og genboen kunne prøve det færdige produkt. Den nederdel Marie Bramsen havde lignede ikke helt, så derfor syede jeg nederdelens kant sammen og lidt op, så det puffede lidt. Og det har jeg gjort hist og pist. Genboen havde nederdelen på imens, for så kunne jeg bedre danne mig et overblik. Og det tog små to timer, og så var vi færdige.




Sådan her ser Marie Bramsens nederdel ud: Den ligner da meget godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...