torsdag den 31. marts 2016

Faxe kondi abe

Jeg blev for ca. en måned siden spurgt til, om jeg ville kunne lave en KB abe, som skulle bruges i forbindelse med en sangskjuler til en konfirmation. Og det kunne jeg selvfølgelig godt. 

Aben er lavet i dobbeltgarn (ligesom My Little Pony- opskriften), og derfor blev den noget større end den brune KB abe. Den er ca 30 cm lang fra hovedtop til fod. Jeg har på den ene arm, og den ene ben lavet de striber som Faxe kondi har som kendetegn. Og så skulle der også står Faxe kondi på maven. Først forsøgte jeg at brodere det på. Men det blev bestemt ikke godt. Så i stedet for skar jeg bogstaverne ud i filt, og limede dem på. Det er blevet meget bedre. Normalvis syr jeg logoerne fast på aberne, hvis det fx er en superhelt. Men idet denne abe kun skal bruges som pynt på en teenager værelse, så er der ingen fare for at bogstaverne falder af. Eller at et lille barn får det i munden. 

Normalvis putter jeg kun en enkelt piberenser i hvert arm og ben, men jeg har til denne valgt at putte to og sno dem rundt om hinanden, så arm og ben får mere styrke, og bedre kan hænge. Og det virker meget godt. Jeg plejer altid at folde det yderste på piberenseren, så den hårde metalspids ikke kan arbejde sig ud igennem hånd/ben og dermed stikke. 

Det blir spændene om konfirmanden blir glad for aben. 







4 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...