mandag den 19. december 2016

Chip og Chap

Når jeg tænker på Chip og Chap kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. De er da bare så sjove og frække. Så da jeg fik en udfordring der hed at hækle disse, sagde jeg selvfølgelig ja. For jeg siger jo  aldrig nejtak til en udfordring. 

Og her er de så. 

Hende der har bestilt dem, har helt sikkert set Disney's juleshow. Den der tegnefilm, hvor Mickey Mouse og Pluto tager ud i skoven for at fælde et juletræ. Hjem kommer de med juletræet, men også med Chip og Chap – i træet. Her render de to små jordegern rundt mellem kuglerne, mens de kører Pluto ud på randen af desperation. 

Banalt? Ja! Sjovt? Helt vildt, når man har en barnlig sjæl, der er spændt op som en flitsbue i juleforventning!







onsdag den 14. december 2016

Mit julepynt i år

Jeg har pyntet mit hjem med mange fine juleting. Både købte og hjemmelavede. Mest i hvidt i år, men også en smule i rødt. Jeg er ret glad for juletræer - så jeg har indkøbt en del af disse i år.

Jeg synes lige, at jeg vil dele pynten med jer, så her kommer det:

 En masse grankogler i en stort fad fra Søstrne Grene. Nogle af grankoglerne er hæklede i brune nuancer, andre er fundet i skoven. Jeg har sat en lyskæde ned i fadet. Ved siden af står der en juletræ fra SG og en indkøbt hyacint i et gammelt .

 På kommoden i alrum står der to juletræer, som jeg har haft i over 10 år. Og jeg blir stadigvæk glad når jeg ser på dem. De er bare så flotte. Og foran står der en rose i en rød potte med mos. Jeg skifter rosen ud, hver gang den ser grim ud.

 På skænken i alrum står der en potte med juletræ, Syltede nisenumser, som ungerne engang har givet mig i julegave. Et juletræ fra Plantorama og et lysholder fra SG.

 I vinduet i køkken står disse grankogler, som jeg har malet spidserne på med hvidt maling. I står i to glasskåle som jeg også har haft i mange år.

 To Maileg nisser som jeg passer godt på.

 I andet køkkenvindue står der tre juletræer i glasfade med mos. Juletræerne så jeg i et magasin for mange år siden. Og så kopierede jeg dem. Enkelt og simpelt. Det kan jeg godt li.

 Juletræer lavet af forside og bagside af gamle bøger. Og sat sammen med en masse farverige perler. Jeg lavede disse sidste år. Det var mega besværligt, men bestemt også arbejdet værd.

 Disse paddehatte hænger i alrum på en troldegren i loftet. De er hjemmelavede og flere år gamle.

 Sølvjulestjerner på rød snor hænger hen over tv'et.

 Mine nye adventstager som jeg fik lavet i år.

 Hylder fra SG som jeg har pyntet med hjemmelavede juletræer, hvidestager fra Sinnerup, SG og plantorama. Rensdyr fra samme steder, og hyacintglas. Og to megagamle hjemmelavede julemus i stof.

 Flere hjemmelavede juletræer i stuen.

 Flere hæklede juletræer, en stjerne lavet i bambus og med lyskæde på. Et hvidt rensdyr og et syltetøjsglas med to grankogler på.

 Endnu to maileg nisser i stuen.

Vase fra SG med lærkegrene og stjerner indkøbt på Upcomers designmesse sidste år i november.

 Stage med lys, pyntedukke med nissehue og lysestage. Og min kat Pjuske - han elsker at ligge der i vinduet. God jul pyntetingede er også indkøbt på Upcomers designmessen i Vejle sidste år.

Hvide engle som danser under loftet i fordelingsgang. Når lyset tændes kan vi se skyggerne af englene danse på væggene.

torsdag den 8. december 2016

Hæklet miselten

Jeg lavede sidste år denne mistelten, og jeg gjorde det så godt at jeg fik lavet nogle ekstra. Og nu kan de købes for 125kr så længe lager haves. 

Selve misteltenen er lavet i grønt bomuldsgarn, og for at give den et ekstra julelook, har jeg tilføjet en guldtråd imens jeg hæklede det. Jeg har stivet grenene af i ovnen med en sukkermasse. Og har til sidst syet små perlenors perler på som bær. 

Kontakt mig på mail eller tag en kig i min butik på amio. Måske er der andet der kan friste dig. (husk jeg har 50%på alt børnetøj minus overtøj lige for tiden).


onsdag den 30. november 2016

Superheltetræf

Hulk, Spiderman, Thor, Suoerman, Ironman, Batman og Captain Amerika kom lige fordi, og jeg fik et samlet billede af dem.
 

onsdag den 23. november 2016

Thor - den stærkeste gud - nu som abe

Endnu en udfordring!!! Og endnu er Google min ven.
 
Og endnu en gang fandt jeg ud af at lave en ny superhelt som abe.
 
Thor.
 
Han har fået en rød kappe, en ordentlig stor hammer i den ene hånd. På brystet har han fire knapper. Og så er han lavet i de mørke farver: grå, marineblå og sort.
 


 






lørdag den 19. november 2016

Batman slapper af

Jeg har lige færdiggjort endnu en superhelt.
 
Denne gang er det Batman. Jeg synes de er helt fantastiske at lave, og nyder at kunne glæde en anden, ved at lave noget, som jeg selv nyder at hækle. Så jeg bliver ikke færdig med at hækle aber foreløbigt. 
 
Batman har en sort kant omkring øjnene, og selvfølgelig et filtlogo på brystet i gul og sort.







tirsdag den 15. november 2016

Spiderman kom på besøg - forklædt som abe

Uha - ja så kom spiderman forbi.
 
Spiderman er ganske let at lave mht hæklearbejdet, for han er kun rød og blå. Men tak skæbne, når der skal broderes.... For han er jo fyldt med streger/spindelvæv eller hvad det skal forestille (husk jeg har kun pigebørn, og er slet ikke inde i denne superhelte verden).
 
Det tager mega lang tid at brodere de der streger på arme, ben, krop, hoved og snude. Og så skal der jo også være en edderkop på brystet.
 






fredag den 11. november 2016

Hulk tryllet om til en abe

Kan du lave en Hulk???
 
Kors.... jeg har jo kun pigebørn, så jeg anede jo knap nok hvad det var. Men Google er min ven, så jeg fandt ham derinde. Men der er mange forskellige farveforslag der, så heldigvis kunne jeg alliere mig med en drengemor, og spørge hvilke farver der var de rigtige. Og det skulle være græsgrøn og lilla.
 
Hulk har jo også strithår, så det fik aben også. Og så hæklede jeg et par lille bukser til ham.
 
Så nu kan jeg også lave Hulk :-)
 







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...