lørdag den 21. marts 2015

Hæklet abe fik selvskab

Da min mor så, at jeg havde lavet en hæklet Kay Bojesen abe, blev hun så begejstret for den, så hun ville også gerne have en. Så det er endt med at jeg har hæklet en til hende. Jeg har endda også lavet en til et par veninder, som også bare måtte eje en. Så jeg kan vist roligt sige, at jeg er gået i abemode lige pt. Men det er nu et meget hyggeligt arbejde. Det har taget mig en 6-8 timer for en, og det er godt for mig med noget i hænderne foran tv'et. Det forhindrer mig i at lave andre dumme ting - som fx at spise guf. Lige nu venter jeg på at andre veninder ønsker sig en abe, for så vil jeg også lave en til dem. 

MindsteDatter Mette vil også gerne have en, men den vil hun have i nogle meget specielle farver: pink og gul. Jeg viser selvfølgelig også den frem, når den er klar til det. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...