mandag den 8. december 2014

Julekjolen BLEV færdig til tiden

I onsdags og torsdags smed jeg nogle billeder på instragram omkring en julekjole jeg var i gang i. Og med min travle hverdag, så fik jeg først gang i kjolen dagen før end den skulle være færdig. Jeg har haft stoffet liggende siden uge 42, hvor jeg var på shoppetur med en kær veninde.

Jeg fik klippet kjolen om onsdagen, og fik begyndt på den om aftenen. Heldigvis er det en nem model, så jeg manglede kun oplægning af ærmer og af selve kjolen, da jeg slukkede symaskinen inden sengetid. Og selv om jeg både skulle nå en løbetur, sygebesøg hos veninde, lave nissengrød, lave frugtsalat til juletræsfesten om aftenen - ja, så fik jeg også syet kjolen færdig inden afgang til juletræsfesten.

Og MindsteDatter Mette er bare så glad for kjolen, at hun har haft den på lige siden.










Mønsteret jeg har brugt er fra Minikrea model: t-shirtkjole 30003. Og modellen er temmlig nem at sy. Det øverste stof er stribet jersey. Og modellen kræver at der bliver brugt stretchstof til det øverste. Selve nederdelen er lavet af tynd bomuldsstof. Og fordi der er rynker i denne del af kjolen, er det smartest at det er stof i en tynd kvalitet der bliver brugt her.
T-shirtkjole

Jeg har før brugt denne model til Mette. Sidste gang var det en velourkjole.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...