tirsdag den 14. oktober 2014

Grønlænderbarn #2

Så gik der ti uger med et plejebarn. Ja, der er faktisk gået 11 uger, men der har været så meget i den sidste uge, men det fortæller jeg mere om i et indlæg senere.

Det har været 10 uger med masser af udfordringer. Og på nuværende tidspunkt er jeg ret sikker på, at jeg ikke vil tage udfordringen op igen en anden gang. Jeg tænkte i mit naive hjerne, at der kom en pige, der havde brug for støtte og kærlighed, og at vi skulle vise hende en masse og lære hende en masse om dansk kultur. Men jeg blev da i den grad klogere.

Vi havde fået få enkelte oplysninger om pigen (Arena). Vi fik at vide, at Arena boede ved sin mor, kunne lide katte, ipads og talte dårligt dansk. Det sidste var så en gradbøjning af de værste. For Arena kunne ikke tale dansk. Hun kunne ikke forstå dansk -kun meget lidt. Efter tre uger sagde hun stadigvæk kun "god nat", "God morgen" og "tak for mad" og IKKE noget som helst andet. Vi forsøgte så, at få hende til at sige ja eller nej til vores spørgsmål. Og denne mission mislykkes også - for vi troede så, at hun forstod os, når hun svarede ja. Men det viste sig, at hun så svarede ja til ALT. Også til det hun ikke forstod. Og selv om hun var her i 10 uger, har hun ikke sagt andet end "god nat", "God morgen" og "tak for mad".

Nogle gange kom Arena og sagde en sætning, og vi blev så glade. Men vi fandt ud af, at hun havde fået oversat sætningen fra grønlandsk til dansk af sine venner på ipadden. Og hun læste bare denne sætning op. Og hun kunne ikke lave sætningen om, hvis vi ikke forstod det hun sagde.

Heldigvis har vi haft en god hjælp i vores plejedatter's klasselærer Benedikte. Hele klassen har jo været i Skive om omegn hos 19 forskellige plejefamilier, og klasselæreren Benedikte har lavet en kæmpe arbejde i at støtte de grønlandske børn hos deres plejefamilier. Så hver gang der var sprogproblemer, ringede vi til Benedikte. Og så var hun tolk for os.

Og på grund af sprogproblemerne har vi haft en pige i huset, som OVERHOVEDET ikke har fortalt os noget som helst om hende selv. Alt vi ved om hende, har vi fået fortalt fra klasselæreren. Arena's mor taler heller ikke dansk. Så det har virkelig været op af bakke. Arena var faktisk en af de piger, som de havde oppe til diskussion, om hun skulle med til Danmark, og om hun fik noget ud af det. Og sproglig kan jeg godt være i tvivl om hun har fået noget uf ad. Men på det sociale har hun oplevet en del.

Min MindsteDatter og Arena brugte en del tid sammen. De kunne lege og i stedet for et sprog, sagde Arena lyde i legen. Og selv om der er 5 år imellem dem, så var Arena temmelig barnlig, og kunne nemt lege med min 6 årige datter. Men et af minusserne er så også, at vi jo ikke kan holde kontakt med hende. Jeg har forsøgt ar skrive med Arena via Messenger. Men det er jo kun med tegn og meget korte sætninger vi kommunikerer. Men det er selvfølgelig også bedre en ingenting.

Arena ar gået i 4. klasse imens hun var her. Men den danske klasselærer fandt også hurtig ud af, at det der med lektier ikke var så let for Arena, så dem har hun heller ikke lavet. Så det har været lidt som en ferie for hende. Og hver søndag måtte hun ringe hjem til mor. Og Ikke mere. Det er en aftale den grønlandske klasselærer har bestemt skulle være sådan for alle børnene. Så vi tog telefonen fra hende de andre dage. Og det var også lidt hårdt. Pigen var jo trods alt kun 11 år. Og i et land hun ikke kender. Hos en familie hun ikke kender. Langt væk fra Mor.

Personligt kunne jeg ALDRIG finde på at sende mit barn, så langt væk i så lang tid i så lille en alder. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan Arena's mor har haft det i hjertet i alt den her tid. Men nu er hun heldigvis også tilbage i trygge omgivelser hos sin mor.

Og vi er en erfaring rigere.






 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...