mandag den 7. juli 2014

Høstjakkens historie #2

Efter at have trevlet op for 4 gang fik jeg endelig en forklaring fra Karina fra bloggen, fik jeg endelig knækket koden. Karina tegnede en strikkebeskrivelse til mig nu, som jeg meget lettere kunne forstå. Jeg er meget visuel og fatter ikke altid en strikkeopskrift på skrift. Og jeg bruger ofte diverse billeder sammenholdt med opskriften for at kunne forstå tingene. Og disse billeder havde jeg ikke til denne opskrift. Men heldigvis har Karina vist stor tålmodighed. Og nu går det bare derudaf med at strikke.  

Jeg har nu brugt halvdelen af det grå garn som jeg vandt ved Hammerumkreatræffet. Og vil nu først lave armene færdige, inden jeg fortsætter med det nederste af jakken. Jeg ved ikke, hvor meget garn denne jakke sluger, og jeg kun har 2 gange to nøgler gråt garn - 2 nøgler lysegrå og 2 nøgler koksgrå.

Jeg bruger derfor en kombination af disse to garner, og som en bonus har jeg valgt at tilsætte endnu en tråd, for at gøre den ekstra blød. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Så lidt godt har der været ved, at skulle trevle det hele op igen. Den ekstra tråd er en Kids-Silk i en lys grå. Jeg har lavet endnu en ting om ved den nye omgang strik. Jeg laver nemlig en anden afslutning på forstykkerne. Nemlig en I-cord afslutning. Dette gør kanten meget pænere synes jeg.

Jeg har brugt denne vejledning til I-cord afslutningen:

  • På bagsiden af arbejdet løftes de første 2 og de sidste 2 masker løst af, som skulle de strikkes vrang og med garnet ind mod mig selv (foran arbejdet).
  • På forsiden af arbejdet strikkes alle masker ret. Sørg for at stramme garnet ved de to første og sidste masker - for så bliver afslutningen altså pænest har jeg erfaret.

  • .
    Nu er jeg begyndt at lave ærmer, for derefter bedre at kunne se, hvor meget garn jeg får tilbage til det nederste af jakken.

    Sådan ser jakken ud på forstykket med udtagningerne.

    Sådan ser det ud på bagsiden.

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar

    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...