mandag den 10. marts 2014

Ny rib på strømpe

Som jeg skrev i går, så havde jeg regnet forkert med hensyn til garnmængden til den sidste stribede strømpe. Og så var gode råd jo dyre. For jeg vil ikke til at købe mere garn. Og da den stribede strømpe var en bestillingsvare, måtte jeg finde på en løsning, så jeg kunne få den færdig. Og løsningen kom til mig senere i går: jeg kunne tage lidt garn fra den olivengrønne strømpe. Det ville godt nok betyde, at den ville blive lidt korter i skaftet. Men idet jeg havde lavet dem godt lange, ville dette ikke have den store betydning på slutresultatet. Og jeg har lavet en lille beskrivelse på hvordan jeg gjorde. Den kommer her:
 
 
Først prøvede jeg at trevle strømpen op fra oven fra.  Ribben er lavet af to ret og to vrang, og idet jeg aldrig har prøvet at trevle en rib op fra den modsatte ende som den er strikket, måtte det jo bare afprøves. Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre. Og så måtte jeg til den hårdere metode. Jeg måtte klippe ribben af hvor den startede og trevle op den vej fra.

 Det gik ganske fint.

Nu kunne jeg så strikke den stribede strømpe færdig med garn fra ribben. Dette har jeg ikke taget billede af, for det er jo bare at strikke derud af.

Da jeg så var færdig med at strikke den stribede strømpe, kunne jeg bruge restgarnet til at færdiggøre den strømpe som jeg havde ødelagt.

Jeg samlede maskerne op igen på 4 strømpepinde. Og strikkede bare til jeg ikke havde mere.

Og idet jeg jo nu havde to olivengrønne strømper som ikke var ens, Måtte jeg gøre nøjagtig det samme på den anden strømpe: Klippe ribben af - trevle ned til hvor ribben startede på den anden olivengrønne strømpe - og så strikke en ny rib. Og selvfølgelig sørge for at denne fik en rib på samme længde som en anden.

Det var en lille smule omstændig. Men jeg fik løst mit problem. Og har jo fået færdiggjort alle mine grønne strømper. Og det eneste der er at peje fingre af, er at ribafslutningen ikke er helt samme udseende som på de strømper som er strikket fra den anden ende af.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...