lørdag den 30. november 2013

Så er nissen kommet hjem ...



...til os igen. Og jeg er meget spændt på, hvad MindsteDatter siger til det i morgen tidlig, når hun står op. Sidste år købte jeg døren, juletræet og de to kranse på Miniaturehuset's hjemmeside. Og hun var meget optaget af det hele julen.

Der var ingen dørhåndtag på døren, så jeg har limet en lille perle på som håndtag. 

søndag den 24. november 2013

Møbler til salg SOLGT

Jeg har købt en ny kommode til MellemsteDatter, og jeg skal derfor af med de møbler, der nu står på hendes værelse. Og jeg prøver lige denne vej om jeg kan sælge dem.
 
Reolen måler b:82 x d:38 x h:87. Og hylderne kan justeres i højden. Jeg sælger den for 25okr. Den skal afhentes hos mig i Skive.



Skuffekommoden måler b:34 x d:39 x h:66. Der er 6 skuffer i denne. Der er hjul under den. Og den sælges for 100kr. Denne skal også afhentes i Skive.
 

lørdag den 23. november 2013

Julekort færdige #4

Her er så de sidste julekort. Færdige og klar til at blive fyldt med et julebrev. De første julekort var grantræer, og de her er så Rudolf med den røde tud-rensdyr. En ret sjov idé synes jeg. Og så var de både billige og nemme at lave. Billige fordi jeg har en masse knapper på mit lager, og nu blev nogle af dem brugt på denne her sjove måde.
 
Jeg har først syet de tre knapper på. Derefter har jeg tegnet gevir, tud, hale og ben.  Og så blev kortet limet på det købte julekort. Ganske nemt og ganske billigt.
 
 

torsdag den 21. november 2013

Julekort færdige #3

På en fridag kan man nå meget. Og jeg har i dag nået at få lavet det ene hold af mine julekort færdige. Jeg fik jo syet knapperne på pap over de sidste par uger. Og jeg har fået skåret de stykker der skulle bruges til selve kortet. Og i dag kunne jeg så få det samlet.
 
Jeg startede med at sætte dobbeltklæbende tape på, der hvor træstammen skulle være. Og så kunne jeg sætte træstammen på selve træet.

Derefter kom der dobbeltklæbende tape på selve træet. Både på træstammen og på selve træet.  På billedet kan I også se alle trådene fra knapperne. Så den er god nok: knapperne de er skam blevet syet på. Og jeg kan kun sige, at det faktisk tog lang tid. Men med hjælp fra MindsteDatter og et godt radioprogram: Mads og monopolet, så hjælper det på det.

 Jeg klæbede 'pynte' papiret på kortet.

Og så kom der en snebakke på nederst på pyntepapiret. Papiret jeg har brugt til sne er med glimmer. Det ses bare ikke så tydeligt på billedet.

 Jeg satte træet i snedriven, og satte en tråd rundt om træstammen, for at give kortet lidt liv.

Og til sidst kom der en snedrive hen foran træstammen. Volia. Nu mangler jeg bare at lave julebrevet der skal indeni. Det må så ske på en anden fridag.
 
Jeg har lavet 9 julekort på denne måde. Og der er ingen af træstammerne der er ens. For jeg har jo bare brugt af mine knapper på må og få. Men det gjorde det jo også sjovt at lave dem. Og som før vist har jeg sat perler på der, hvor der kom små huller imellem knapperne.
 
De andre julekort som jeg viste lidt af her, viser jeg frem om nogle nogle dage. De er nemlig også sjove at lave, og nu er de også færdige.  De er også lavet med knapper, der er syet på. Men lavet på en noget nemmere måde.

tirsdag den 19. november 2013

Forberedelser til julekort #2


Jeg er i gang med forberedelserne til julekort. Jeg har set nogle superfine ting, som jeg vil prøve at lave i mine egen udgave. Først skal der skæres karton i rette størrelse, og så skal jeg til at sy med knapper. Jeg har lavet lidt af det nu, men er langt fra færdig. Jeg vil ikke ud med endnu, hvad det er, men jeg skal nok vise processen løbende. Måske er der andre, der synes om idéer, og som gerne vil prøve noget lignende. Og så skal jeg nok vise, så kortene kan blive lave, inden det bliver for sent at sende ud.
Indtil videre har jeg fået syet lidt knapper på noget af papiret. Og bagefter skal der tegnes :-) og klistres på nogle af  kortene. Og så skal der syes og klistres på de andre.

Mere senere.

lørdag den 16. november 2013

Forberedelser til julekort

Jeg syr knapper på papirs trekanter. Jeg har klippet nogle trekanter i tyk pap. Stykkerne er på en bredde 4 cm og en højde på 11. Jeg er så heldig at jeg har en masse knapper. Og mange af dem har jeg arvet fra en ældre kreativ familiemedlem. Nu kan nogle af knapperne blive brugt på en sjov og anderedes måde. Det ender med at blive til julekort, men der er lang ved endnu til de er færdige.

onsdag den 13. november 2013

Knokler med at lave vinger.

Jeg forsøger at finde ud af at lave vinger til en adventsgave. Det er faktisk ikke så let. På nuværende tidspunkt har jeg trevlet den samme vinge op to gange, for jeg er bestemt ikke tilfreds med det jeg ser. Men det skal nok lykkes. Så jeg hækler videre. Til jer der HAR læst anden sidste indlæg, så kan I nok godt gætte, hvad vingerne skal bruges til.

søndag den 10. november 2013

Så har jeg gang i malerpenslen igen



Jeg maler.

ÆldsteDatter blev 18 den 29.oktober. Og hun fik en 3/4 seng i fødselsdagsgave. Og hun skulle så som betingelse fjerne ALLE hendes plakater, som var OVERALT på værelset. Og så skulle jeg nok hjælpe med, at hun fik en nyt lækkert værelse. En opgave jeg glæder mig til, for jeg elsker jo at finde på nye idéer til boligindretningen.

Jeg har fået malet hendes vægge, og nu er turen så kommet til hendes møbler. Jeg er ved at male hendes kommode og en tv-bord. Hendes kommode var før en meget flot grøn, men det dur jo ikke, når værelset nu skal være hvid/pink og lyserød. Det andet bord jeg er ved at male er hendes tv-bord, og det var før overklistret med sekskantede Rie Elise Larsen papir. Men det kan man ikke se mere.


Jeg viser billeder, når rummet er klar til fremvisning.

lørdag den 9. november 2013

UPS!!!


 
Sparetider - og så kom jeg alligevel til at købe denne kjole hos Moss Copenhagen. Men nu skal jeg altså også lade være !!!
 

torsdag den 7. november 2013

My Little Pony #1


Det er eddermame svært at forestille sig at disse dele, skal blive til en yndig My Little Pony. Men det skal det. Mere om det senere.

mandag den 4. november 2013

Prik cardigan TIL SALG - SOLGT




Så blev jeg færdig med den lækre prik cardigan. MEN desværre er den for lille til min MindsteDatter, så derfor sætter jeg den til salg. Jeg er mega træk at det, for jeg synes faktisk den er så flot. Men hvis jeg får den solgt, kan jeg købe garn til en mere, og lave den i den korrekte størrelse. Så kan jeg lære det. Tror det er den manglende strikprøve der er skyld i problemet.

Cardigan er i limefarvet garn. På bærestykket er der strikket hvide prikker. Rib og kanten rundt på cardigan er i petroliumsblå. Og de 7 knapper har også denne farve.

Mønsteret er fra Lene Holme Samsøe bogen: Børnestrik på pinde 3½-4.

Længde fra hals og ned: 39 cm
Bredde: 30 cm
Ærmelængde fra hals og ned: 43 cm

Hvis du er interesseret kan du læse mere om cardiganen på min AMIO butik her.

Rigtig lækker

søndag den 3. november 2013

Mere neon til samlingen

Jeg har et projekt i støbeskeen. Og har nu fået flere forsyninger af neon ting, så jeg kan komme i sving med mine idéer.
 
Jeg har købt fået købt nogle neon lynlåse. Og jeg fandt dem i Stofbutikken. Her fandt jeg også det grønne bånd. Jeg har længe ledt efter neon lynlåse og det er godt nok ikke en nem opgave. Men jeg synes de var flotte dem jeg fandt i Stofbutikken, og nu ved jeg hvor let det er at handle ved dem, så måske ender det med at jeg køber mere der, for de har godt nok også mange andre flotte ting der. Forhandleren er godt nok i Tyskland, og betalingen var via overførsel til udlandet, men det fandt jeg også ud af. Og leveringstiden var lidt lang - jeg tror, at jeg ventede på mine lynlåse i små 14 dage. Men skidt. Min ordre var ikke en hasteordre.
 
De neon farvede snørebånd er købt på Husflidsmessen i Viborg. Jeg husker ikke ved hvilken forhandler.
 
Den gule og den orange tråd er købt ved Betty P. Og her fik jeg også det gule bånd.
 
Det grønne tråd har jeg købt for længe siden i Stof & Stil.
 
Og det smarte sort/hvide stof er fra Ikea. Og jeg mangler lige noget bomuldsstof, og så skal jeg i gang med dette neon projekt.
 

fredag den 1. november 2013

Strygestof bestilt til nyt projekt

Jeg har før fået strygestof fra forskellige bloggere, bla hos LaRaLiL, Dog sælger hun kun i pakker - og der er farverne brun, sort, hvid, gul, grøn, blå og lilla. Og der er ganske fint, men jeg skal i denne omgang kun bruge den hvide farve. Og så er det jo træls med at ligge inde med alle de andre farver.

Men nu har jeg fundet et sted, hvor jeg kan købe det i løs ark. Og fragten er endda ikke så slem her. Og ingen minimumkøb. Nemlig her: Papirogtapet. Strygearkene kan her fås i et væld af farver, og det kan jo derfor godt være svært at begrænse sig. Og så har de også et væld af andre lækre ting: tapet, plakater til børneværelset, tape i alle mulige udgaver, wallstickers og mange andre ting. Prøv at kig på siden, men pas på - det kan godt ende med at blive dyrt.

Jeg begrænsede mig til hvidt strygeark i denne omgang. ÆldsteDatter har nemlig bestilt to bluser, som skal have logo på. Bluserne ER købt, så da jeg fik strygearket i hus, var det 'bare' at klippe og at stryge.

Den første bluse skulle have et logo alla VANS. Jeg fik spejlvendt logoet og klippede/skar det ud. Og for at det kom til at lægge perfekt, har jeg brugt  'resterne' af papiret til at placere logoet med. Først tog jeg det øverste 'rest', så jeg kunne få placeret v'et.


Og da jeg have fået strøget v'et på, tog jeg det nederste af papir 'resten' og placerede på den måde s'et. Og strøg den på.  Og nu kunne jeg så få placeret de sidste to bogstaver.

 Da papiret var blevet koldt igen, fjernede jeg den gennemsigtige film fra trykket. Og så strøg jeg på logoet igen. Jeg har lagt et tyndt stykke papir ovenpå logoet, når jeg strøg. Dette gør jeg for at beskytte strygeark, så det ikke får for meget direkte varme. Bagefter vendte jeg blusen om, og strøg på bagsiden af logoet igen.

Og så var den klar til brug. ÆldsteDatter sprang i den med det samme. Og hun er superglad for den.


Og så skal jeg bare have lavet den anden bluse.
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...