tirsdag den 15. oktober 2013

På tur til Mønsted kalkgruber

I går var vi på tur til Mønsted kalkgruber. Mønsted kalkgruber er verdens største kalkmine. Jeg har ikke været i kalkminen før, selv om jeg rent faktisk ikke bor så langt derfra. Men nu skulle det være. Og jeg fandt ud af, at der er en tradition hver år i efterårsferien, at man kan komme og opleve gru og uhygge. Som gæst kan man få lov til at lave en græskarmand/-kone, sætte lys i og selv vælge en plads i gruberne, hvor den kan sidde og grine ondskabsfuldt ned mod sagesløse forbipasserende. Og så er der også en quiz for børn og barnlige sjæle. Quizzen laves ved at gå rundt i minen og løse en masse spørgsmål. Inde i minen kan man også få lov til at se der, hvor osten lagres.
 
Vi havde en hyggelig tur. MindsteDatter har længe spurgt om, hvornår det var halloween, og for at få 'ro' sagde jeg, at vi kunne lege halloween på turen. Og så skulle vi klædes ud. MindsteDatter var prinsesse. (det var det mest uhyggelige hun kunne finde på). Nabopigen var fe, og jeg var heks. En nem opgave for mig. For jeg tog bare sort tøj på og en heksehat. Dum så jeg ud, men missionen lykkedes - MindsteDatter var lykkelig. Og de store piger synes, bare at jeg var pinlig. Hmm..
 




 

 








2 kommentarer:

  1. Fine græskarmænd og skønt at I var klædt ud :)

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...