lørdag den 17. august 2013

Apps til Berlin

Jeg er endelig kommet igennem den første arbejdsuge efter ferien, og jeg har efterhånden en del, som jeg gerne vil dele med jer. Bl-a vores tur til Berlin som jo bare gik over alt forventning. Jeg vil selvfølgelig gerne vise lidt frem om denne tur, men det bliver først indenfor de næste dage, hvor jeg vil få lavet en lille fortælling om vores dage i Berlin i uge 32.
 
Men inden jeg kommer så vidt vil jeg fortælle om en app, som vi havde stor glæde af.
 
 
Vi brugte meget Ulmon Berlin Som du kan finde under citymaps 2.
Hos Citymaps 2 go kan du gratis hente bykort over de byer du skal besøge- Det smarte ved disse kort er, at du kan bruge dem uden at benytte mobildata, det vil altså ikke koste dig en øre. På kortene kan du sætte pins med de steder, du skal bruge, og jeg havde således gemt bunkevis af restauranter, cafeer og butikker på kortet. Super nemt at navigere efter, og så giver det samtidig et godt overblik over hvor dine pins ligger i forhold til hinanden. Eneste minus er, at du ikke kan taste en adresse ind og få den præcise position, så der skal lidt koordinering til med google maps, når du skal gemme dine pins som led i forberedelserne.
Man kan også bruge en kompas funktion, som viser dig, hvor du er, og du kan således følge med i, om du går i den rigtige retning. App’en overflødiggjorde de traditionelle bykort i plakatstørrelse, i Berlin har vi udelukkende brugt de elektroniske kort til at navigere rundt i byen. Virkelig dejligt at slippe for konstant at stå på et gadehjørne og flagre med de gigantiske turistkort! Kombineret med app’en over Berlins Underground system, havde vi ikke brug for mere.
 
Vi brugte både Berlin Subway - Map and Route Planner og Berlin Transport Map - U-Bahn Map for your phone. Begge er gode til at overskue, og begge er gratis. Dog vil jeg anbefale den første frem for den anden, fordi denne har søgefunktioner, så man kan finde en bestemt station lettere. Og den kan også planlægge en rute for en, hvis man skriver start og slut station.
 
Den sidste app på billedet er Streetmap Berlin, og denne synes jeg ikke om. Den hopper en del, når man zoomer ind, og det var bare noget rod.
 
Jeg skal helt klart tilkøbe mig nogle flere kort, næste gang jeg skal på storbyferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...