mandag den 10. juni 2013

Som tak for vores gæstfrihed

Sikke en weekend. Den har jo stået i festivalens navn. Og det har bare været en helt igennem genial weekend. Den startede allerede torsdag eftermiddag med at MindsteDatter blev hentet af mine forældre, og så drog de på camping sammen. De skulle til Silkeborg og campere indtil søndag.
 
Vi tog ned på pladsen og fik armbånd på. Og gik lidt rundt for ligesom at se, hvordan pladsen så ud i år. For det kunne jo tænke sig, at vi ikke var stand til at se så meget, når vi kom fredag og lørdag. Vi tog hjem efter at have fået en enkelt kold øl på havnen sammen med nogle venner.
 
Fredag kom der venner og venners venner til morgenmad og senere til pølser på weberen. Der har været liv og glade i huset, og der har sovet venner og unge mennesker i alle de rum vi har. Ja selv legehuset fik 3 overnattende gæster. Alt i alt var vi 31 om fredagen. Og der blev drukket, snakket, spist, grinet og leget med heliumballoner.
 
Lørdag tog vi over til vores venner som bor lige overfor os. Og her kom næsten alle dem som også var der om fredagen. Vi startede med brunch kl. 11, og også her fik vi gang i en fest inden vi drog ned på pladsen.
 
Søndag var mere stille. Nu var festivalen slut, og vi spiste morgenmad med vore venner ind
en vi sendte dem hjem med bussen. Og så fik vi tid til at nyde vores værtindegaver.
 
 Vi fik disse flasker vin og tilhørende mandler. Det glæder jeg mig til at smage.

 Og af vores venner fra Hobro og omegn fik vi disse lækre Rie Elise Larsen viskestykker. Dem er jeg rigtig glad for. Og der var noget med at de ikke synes at vi havde SÅ mange viskestykker, så derfor mente de at dette ville falde på en tør plads. :-)

 Sådan ser de ud, når de er foldet ud.


Vi fik også denne nellike i potte af et par fra Fredericia. Den glæder jeg mig til at se i fuld flor.
 
 Og til sidst fik vi disse søde frøer. Vores skøre ven fandt dem, da jeg var nede for at købe rundstykker om søndagen. Og han blev så glad i låget, da han så dem, og så tænkte han at dem skulle vi da ha, så vi kunne få samme fjollede følelse. Og han har da ret!! De er da kun til at gi en smil på læben.
MindsteDatter mener, at de forestiller mig og Manden min. "Men mor hvorfor har Far ikke bukser på??" Mig: "Det er fordi han sveder!!" Og den synes hun var sjov, så den tog hun til sig. Thi hi....

P.S. Jeg har ikke lagt billeder ind af selve festivalen. Men hvis I følger mig på Instragram, kan I se dem der. @hennyhellegaard... hvis I tør!!
Men jeg kan sige, at det bare har været en helt igennem fantastisk dejlig weekend. En af de bedste festivaller længe, og jeg er total frisk på at lave en gentagelse til næste år. Men alligevel er jeg glad for, at der går lidt tid, inden vi skal på den igen, for den trækker godt nok på batterierne sådan en hektisk drukweekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...