fredag den 25. januar 2013

Kjole med kattehoved

I går fik jeg pludselig lyst til at sy igen. Og ikke til mig selv - men til MindsteDatter. Jeg fandt sådan en sød kjole på nettet, som jeg har prøvet at efterligne. Og jeg synes selv, at jeg har gjort det ganske godt. Jeg har brugt det lyserøde skråbånd, jeg havde på lager. Også selvom jeg skrev i går, at jeg ikke kunne bruge det. Men jeg fandt på at bukke det, så det blev smallere. og så synes jeg faktisk, at det var smalt nok. Jeg har først stukket det lyserøde bånd hele vejen igennem. Derefter klippede jeg det i tre dele. Slog en knude midt på, og syede det så på harlekin stoffet, så det kom til at ligne et kattehoved. Jeg har lavet smækken dobbelt, så alle syningerne skjules. Derefter har jeg syet to knapper på som øjne. Til selve kjolen har jeg taget udgangspunkt i et mønster fra Stof & Stil, som jeg har brugt mange gange før. Nemlig Nr. 63005. Jeg har lavet ændringer ved at fjerne bærestykket og i stedet for lave wienerlæg for- og bagtil.


 
Som vist i går, syede jeg en lyserød lynlås i ryggen. For møsnteret fra Stof & Stil er beregnet til strækstof. Og jeg har brugt noget fast bomuldsstof med smalle striber i blå og hvid. Stoffet var noget jeg havde på lager. Men jeg tror, at det er fra Stof & Stil. Og ligeledes med harlekinstoffet, det er også fra Stof & Stil.  Lynlåsen er fra mit lager af arvegods. Noget der er meget dejligt at have.
 
Inde i kjolen har jeg lavet kjolen dobbelt. Dette har jeg gjort for at afslutte halsen på den pæneste måde.
Og i halsen hr jeg syet en enkelt stikning for at holde alle lagene i orden. Ærmer og kjolen er lagt op med stikkesting. Og kjolen kommer i aktion søndag formiddag. Svigermor holder fødselsdagsbrunch, og så skal MIndsteDatter have den på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...