lørdag den 29. september 2012

Turen kom til vitrineskabet

Nu har jeg fået tømt vitrineskabet for glas og spiritus, og den er klar til at blive malet.
 
Jeg er sørme meget spændt på, hvordan det kommer til at forløbe. Et projekt som jeg begyndte at TÆNKE på i februar. Og først nu kommer der gang i penslen.

fredag den 28. september 2012

Vores dag #2

Disse flotte blomster fik vi af mine forældre. Og dem bliver jo endnu flottere, når de springer ud.

Disse fik vi af svigerfamilien.

torsdag den 27. september 2012

Vores dag



Tænk sig i dag er det 21 år siden, at jeg blev kærester med Manden min. 19 år siden, at vi blev forlovet. Og 15 år siden, at vi blev gift. Så det er helt igennem bare vores dag. Og traditionen tro skal vi fejre denne dag. Vi plejer at tage ud at spise. Så det skal vi selvfølgelig også i aften.

onsdag den 26. september 2012

Der er hul midt i blusen

Og hvad søren skal jeg gøre ved det. Blusen er en af min basisbluser som jeg bruger til rigtig mange ting. Så den skal bare lappes. Men hvad skal jeg finde på. Stoffet er jo meget tyndt, og det skal ikke være alt for larmende med en lap. Jeg må i tænkeboks. (måske ender det med en tur i Stof & Stil)

tirsdag den 25. september 2012

Gul skab

Så fik jeg færdiggjort det gule skab. SÅ nu står den flot og gul igen.

mandag den 24. september 2012

En dag i svedens tegn

I  går tog jeg lige til Zumba Bhanga Workout Party. Og sikke en party..... Hele tre timer dansede vi Zumba og masala Bhangra. Først var der en noget ældre model der varmede os op. Og det var til noget irsk folkemusik/linedance fis. Efter min mening kunne det godt være sparet væk. Men vi fik da smil på læben imens. Bagefter tog arrangøren over og dansede med os i en time. Og ENDELIG kom The Thomsen på.
 
Sikke da en energi de har. Og sikke smadret jeg er nu. Men for pokker hvor var det sjovt.
 
(det ikke en video fra i går, så I behøver ikke lede efter mig. Men det så ud på samme måde :-))

søndag den 23. september 2012

Overspringshandling

Jeg fik lige strikket denne hue færdig til MindsteDatter midt i, at jeg også strikker vanter og maler.....
 
Desværre er den nok lige i det mindste, så jeg vil godt sælge den, hvis dette køber dukker op. MindsteDatter er 4 år. lige nu sover hun, men hvis nogle er interesseret, kan jeg godt få målt hendes hoved, så I kan se, om den ville passer jeres barns hoved bedre.

fredag den 21. september 2012

Så blev den første færdig

SÅ fik jeg strikket den første vante færdig, og jeg må videre med vante 2, 3 og 4. :-)
 
 
Eneste problem er bare at garnet stikker lidt. Er der nogle der har et godt råd til, hvordan jeg får det til at gå væk ??? Ved vask eller endet tip tænker jeg på. 
 

torsdag den 20. september 2012

Det gule skab's historie

For 2 år siden malede jeg dette skab gul.
 Men på bare 2 år er den nu blevet så grim, at jeg er nødt til at gøre det om. Da jeg i sin tid fik skabet, var skufferne ikke så pæne. Så min svigerfar satte nye skuffer i, og for at gøre den så pæn som muligt, valgte han desværre at behandle skufferne med et eller andet dumt oliebehandling. Denne oliebehandling gjorde desværre, at skufferne med tiden blev mørkere og mørkere. Og det samme gjorde listen forneden og benene på skabet. Og for 2 år siden, kunne jeg bare ikke holde synet ud mere, og valgte at male den solskinsgul. Og det blev bare så flot. Jeg kan ikke huske, hvilken maling jeg brugte til at forbehandle skufferne med, INDEN jeg malede den gule. Men det har åbenbart ikke været det rigtige. For nu er skufferne igen begyndt at blive mørke igen. Og jeg (med mit perfektionistiske øje - ihvertlfælde inden for farveforskelle) har nu valgt at skride til handling. Jeg har været nede i malerforretningen. Og nu har jeg fået en kraftig grunder, der skulle kunne stoppe det mørke i at komme igen.

Så nu har skufferne fået 3 gange grunder.

Og skabet har også fået en omgang forneden.
 
Nu må jeg se i morgen, om det mørke er helt væk, ellers må de have en tur mere. Og så skal den ellers males gul igen. Og heldigvis har jeg en lille rest af den gule farve, så mon ikke der er nok.
 
Og bagefter går jeg i gang med et andet projekt, som har kaldt på mig meget meget længe.
 

tirsdag den 18. september 2012

Vanter på vej

En stille søndag på sofaen har resulteret i at jeg er kommet ret langt med vanterne til ÆldsteDatter og MellemsteDatter. Jeg har som tidligere nævnt været til fødselsdag lørdag. En 40 års fødselsdag hos min ekssvigerinde. Og selv om jeg ikke synes jeg var betydelig fuld har jeg godt hængt med bremserne hele søndagen. Og så har det jo været skønt med ro, tv og strikketøj.
 


Så nu er jeg så langt.

mandag den 17. september 2012

Erbs & Bjerke ringe

 
Se min nyeste erhvervelse: to ringe til en meget rimelig pris. Købt i byens lækreste butik Holly's Dollroom. Mærket er Erbs & bjerke NINA . Og det er et sæt med 2 smukke ringe samlet. Sættet indeholder en oxideret ring, der er større i str og en sølvring, der er mindre. Alle kan passe disse, da det er meningen, at de skal bruges som ledringe. Jeg er meget glade for dem.
 
Og jeg har sågar købt et sæt som jeg gav i gave til en sød pige i lørdags. Hun blev 40, og hun blev også glad for hendes.

søndag den 16. september 2012

Stokrosefrø med posten....

Jeg har været fræk.... Jeg sad en dag og læste på denne blog, som hedder Æblekinder. Hun skrev at det var nu man skulle høste stokroser. Og jeg spurgte, om hun ikke ville sende nogle af frøene til mig. Og det ville hun godt.
De ser således ud.

(Billede lånt af Æblekinder)
 
Så til næste sommer har jeg disse i min have.

lørdag den 15. september 2012

Hønse - Marie

Jeg var til Skiveløb sidste søndag. Og MindsteDatter ville gerne en tur rundt langs boderne. Og det var til mit held. For ved et af standene sad forfatteren til denne bog, og solgte ud af dem til spotpriser.
Det er en bog, som jeg har ønsket mig længe, men som jeg ikke lige havde fået købt. Men til en pris af sølle 20 kr er den nu min. Og endda med en lille hilsen fra forfatteren i.  
 

Beskrivelse: Historien om Marie Poulsen (f. 1928) - også kendt som Hønse-Marie. Det er historien om en ganske særlig vestjysk pige, der som 24-årig beslutter at lave sit eget fjerkræslagteri. I dag er slagteriet landets største (Vinderup Fjerkræslagteri (i dag Rose Poultry)) med 1100 ansatte og en omsætning på 1,7 milliarder kroner.

Marie og hendes mand slagtede første gang en lun septemberdag i 1952. De startede med 35 høns, hvor de tre undslap til naboens have. Bare få år senere skulle fjerkræene tælles i tusinder, og pludselig var Marie millionær.

Oven i eventyret som succedirektør blev hun mor i en ung alder, og selvom hun kæmpede imod, forelskede hun sig så uhjælpelig i en anden mand, at hun havde en affære, der varede i 10 år.

Denne bog går tæt på en enestående kvinde, der altid har set muligheder i livet i stedet for begrænsninger. For første gang fortæller Marie Poulsen åbent om opvæksten med en alkoholiseret far. Hun fortæller om en ægtemand, der aldrig viste hende kærtegn og om, hvordan det føles at skulle give slip på det menneske, man elsker højere end sig selv.

Den vil jeg glæde mig til at skulle læse.

torsdag den 13. september 2012

Bettekun garn fra messen i Viborg

Det er dette utrolig lækre garn, som jeg fik købt på husflidsmessen i sidste uge. Kauni garn i det reneste uld. I to forskellige grå nuancer og en neonpink og i varm orange. Garnet er fra Bettekun, som havde en lækker stand på messen. Og jeg skal selvfølgelig bruge det til vanter. Et par til MellemsteDatter og et par til ÆldsteDatter. Og så er der endda mere garn tilbage. Og det ved jeg ikke helt endnu hvad skal bruges til. Men måske pandebånd. Jeg skal lige teste, hvor meget det kradser inden.

Vanterne skal være ligesom disse:

Og denne pandebånd og strømperne er også ønskelisten hos mine store piger. Jeg må bare i gang.

Alt sammen opskrifter fundet i denne bog, som jeg købte forleden i NETTO.

Den anden ting jeg fik med hjem fra messen, viser jeg IKKE frem. For det er ikke værd at vise frem. Og jeg siger heller ikke tydligere hvad det var. Men jeg kan sige at Viborg's P-vagter er utrolige emsige. Og de er ved at være mig en for dyr bekendsskab. HRmfff...... (meget sur mund)

tirsdag den 11. september 2012

Iphone cover færdig

Så blev jeg endelig færdig med mit cover. Den har taget noget tid at lave, og jeg har brugt alle ledige stunder foran tv'et til at brodere. Både derhjemme og på jobbet. Heldigvis består noget af mit arbejde i at hygge med beboerne. Og det foregår ofte foran tv'et.
 
Nu har jeg ømme fingre, så næste projekt blir ikke noget med at brodere. Nææe... jeg tror, at det blir noget med det, jeg købte på husfladsmessen i sidste uge. Mere om det senere.
 
Til info er coveret købt hos Connect design.

lørdag den 8. september 2012

Husflidsmesse i Viborg


Jeg var på husflidsmesse i går. Fik da også lige købt lidt guf. Men mere om det senere og mere om mine oplevelser der. Smutter lige på en 12-22 vagt.

fredag den 7. september 2012

Ny portion Milk Copenhagen

MindsteDatter er lykkelig. Hun har nemlig fået nyt tøj som hun her viser stolt frem. Med fredstegn og det hele. Jo man har vel en storesøster eller to som man ser op til og lærer af. (Vi kan faktisk ikke tage noget billede af ÆldsteDatter pt UDEN at hun viser fredstegn med fingerne)


Jeg har fået meget af det på billederne her.  (blusen på den første, cardigan på den næste, leggins på den tredie og bluse + buks på den sidste). Det er ikke første gang eller anden gang, jeg får tøj fra Milk Copenhagen. Og det er bestemt heller ikke sidste gang. Og du kan også nå det endnu, den nye kollektion er lige kommet frem. Så der er nok at vælge imellem. Eller gør som jeg - hold et party, og inviterer dine veninder - og du får salgsrabat. Og det kan bestemt godt betale sig. Jeg sparede en del på den måde.
På disse billeder har jeg bestil de røde strømpebukser ( de kommer først senere) og jeg vandt undertøjet. Og tøjet på de sidste billeder skal jeg have i den næste bestilling. :-) Men ikke lige nu. Jeg venter lige lidt.

tirsdag den 4. september 2012

Ansigterne blev til en nederdel med neon.


Endnu engang har jeg haft gang i symaskinen. Og denne gang blev det til den simple nederdel, som jeg købte stof til engang i starten af august.

Jeg har valgt at sætte neonbånd på den nederste kant. Og jeg har sat sort/hvid stribet rib i taljen. Ganske simpelt.

søndag den 2. september 2012

Mobilcover godt i gang

 
Nu er jeg kommet så langt med mit mobilcover. Og der er bare lang vej endnu. For det HELE skal broderes. Men jeg kæmper videre..... (og det er rent faktisk også lidt hyggeligt)

Så blev stjerneblusen endelig færdig...

Jeg købte dette stof for LANG tid siden. Men jeg har bare ikke fundet energien og lysten til at sy blusen før nu. Og den er da bare blevet sø pæn. Og MindsteDatter går rundt og siger stolt "den har Mor lavet". Dejligt med lidt glæde fra modtager.
 
Stoffet er købt i Stof og Stuff i Århus. Jeg har sat gult jersey i halsudskæringen. Og blusen er lagt op i ærmer og i bull og syet med gult.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...