torsdag den 24. februar 2011

Foer til mine tasker

Nu har jeg endelig fået syet foer'et til mine tasker. En i hver sin farve: turkis, gul, pink og grøn. Jeg havde ikke noget pink stof, men synes at min løsning med det hvide/pink blomstrede stof er en god løsning. Og nu vil jeg glæde mig til at får syet det på taskerne. Tror ikke det blir i aften. Jeg mangler stadig lidt af guldtasken, og den vil jeg lige gøre færdig først.

Og ellers vil jeg slappe af foran sofaen i aften. Jeg havde mega travlt i går aftes. Jeg har fået kogt 11 kg sprarerebs i går. De skulle koge i 30 min pr portion. Og der var mange ben, så det tog 6 timer. Heldigvis startede Manden min allerede, da han kom tidlig hjem i går, så vi var færdige kl 21.30. Og i "pauserne" for benkogningen,  det fik jeg vasket, tørret tre maskinefulde tøj, og fik lagt det på plads. Og sørme om jeg ikke også fik lavet to ansøgninger. Ugens faste opggave. Og jeg kom først hjem kl. 17.45, for jeg skulle også lige nå at træne BIKING i en time og handle bagefter. Og for at det ikke skal være løgn, så startede jeg med økonomikursus i mandags, så jeg var temmelig træt. Det er hårdt at holde fokus, når dagen er fuld af tal, og man skal lære og huske... Og inden jeg gik i seng, fik jeg vasket brusekabinen af for okker. Det trængte den til... Spørg ikke, hvor jeg fik energien fra... ;-D 

Så jeg synes, at det er helt i orden, at jeg nu slapper af, og laver INGENTING (=guldtaske er bare ren hygge syslerier).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...