onsdag den 15. december 2010

Lucia brød

Og jeg som ikke bager ret tit - hva' sker der lige her???
Men jeg fandt altså lige en opskrift på Luciabrød. Jeg har længe haft lyst til at smage disse brød. Og så måtte jeg jo igang med at bage. Og det gjorde jeg så i går. Jeg suste ned i Kvickly og handlede safran (kæft det er dyrt: 5gram koster 39,-), og så hjem og klaske en dej sammen. Det skulle hæve i 1½ time, så jeg måtte tidlig igang, for at kun nå at blive færdig til fornuftig tid.
Jeg vejede alle af, så de alle havde en vægt på 85gram. Jeg har lært af en bager, at det er godt de vejer det samme, for så bliver bollerne bagt ens. JOW JOW - kald mig bare ekspert :-)
Jeg trillede alle stykkerne ud i lange pølser, og formede dem så til smarte brød. Jeg kunne se på min opskrift, at der var tre forskellige måder, jeg kunne lave dem på, og de skulle selvfølgelig afprøves alle tre.
Og så skulle de hæve i 15 min.

Det blev vist til 25 min i stedet for. Jeg penslede dem, og ind i ovn. Og prøv lige at se... de blev jo kæmpestore. Helt vildt store... Vi fik dem i går foran tv'et. Kaffe, og smør på. Pigerne så håndbold, og jeg knoklede med mine julebreve. Og de er næsten klar til afsendelse nu. Viser dem, inden jeg smider dem i postkassen.

Manden min fik så en her til morgen uden smør. Men det fandt han ud af ikke var så godt. Han sagde at de var lidt tørre. Så brødet kom lige i micro, og så lidt smør på, og så smagte den ham godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...