onsdag den 15. september 2010

Held i uheld

Jeg blev kaldt hjem fra arbejde i går. YndsteDatter havde kastet op i dagplejen, så jeg måtte hjem til hende. Jeg burde have luret den. For i morges da hun skulle have sin varme havregrød, smagte hun bare på den, og sagde så "ulækker". Men hun virkede frisk, så hun kom afsted. Og så hentede jeg hende igen kl 11. Åh den lille pus. Hver eneste gang hun fik noget at spise, gik det ca en times tid og så kom det hele op igen. Og jeg må sige at det var pølserne fra aftensmaden, der lugtede værst... ADDER ADDER...

En af fordelene ved at være kommunal ansat, er at jeg kan holde fri i 2 dage, hvis ens barn er syg. Og hun var bestemt ikke klar til at komme afsted i dag. Så vi har været hjemme i dag igen.

Lige nu sover hun, og jeg fik lige tømt postkassen. Og DER lå den nye BoligLiv. Lækkert. Så nu kan jeg nyde en god kop kaffe, en lille skål med tørrede nødder, tørrede æbler og tørrede tranebær. Og læse og HYGGE. Bemærk spanden på billedet. Den fik vi god brug for MANGE gange i går.
Og imens jeg læser vil jeg spekulere over de armbånd jeg fik lavet i går. Troede lige jeg var smart, men jeg glemte at læse opskriften ordenligt. Det skulle være i dobbeltgarn, så disse er lidt slaskede. Og de var ellers til en kollega. Nu må vi se om jeg når at lave nye til i morgen. For så kan hun få dem der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...