torsdag den 30. september 2010

Stoffer til nye projekter

Jeg har fået disse fine stofferf fra Ulla i går.
Har en idé om at det ene skal bruges til foer i en jakke, og det andet måske til bukser. 

onsdag den 29. september 2010

Man skal lære, så længe man lever...

Som jeg skrev om i søndags, så drillede min dumme overlocker helt vildt meget. Tråden knækkede 1000 gange og jeg trådede den igen lige så mange gange. Og til sidst opgav jeg. Hver gang jeg trådede maskine, fulgte jeg den vejledning, der er aftegnet på maskinen. Men jeg kunne godt regne ud, at jeg gjorde noget galt, for den blev ved med at springe.....

Og når alt andet glipper, så må man ty til brugsafvisningen. (det passer nu ikke helt i mit tilfælde, for jeg læser ALTID brugsvejledningen, når jeg får nye ting). Den fik jeg studeret søndag aften, og der kunne jeg læse følgende:

Hvis nederste gribertråd skal omtrådes, klippes begge nåletrådene af ved nåleøjerne og fjernes. Tråd først griberen og derefter nålene.
Og det fik jeg så afprøvet i dag, og det ser sørme ud til at det virker..... JUBIII
Så nu kan jeg endelig få syet MellemsteDatter's bukser færdig.

Retro huer

MindsteDatter er desværre syg igen. Denne gang har hun fået den medieomtalte kolde lungebetændelse. Så jeg har valgt at tage en omsorgsdag i dag, og er hjemme ved hende. Hun hoster godt nok en del, og jeg kan godt mærke, at hun ikke er helt på toppen endnu. Jeg satser på, at hun er i bedring i morgen, for nu har hun fået pencilin siden mandag.
Men fordi jeg nu skulle være hjemme, har jeg fået tid til at se på de sysager der drillede mig i søndags. Og imens hun nu sover, har jeg fået syet disse søde vinterhuer. De er EG-model, og jeg har rettet mønsteret lidt til i øreflaplængde.
De er lavet i turkis babyfløjl med et midterstykke af brunt 70'er stof med orange blomster. Pyntet med turkis  bånd med prikker, hvidt bånd med røde blomster samt sølv zigzag bånd. Og så har jeg kantet med orange skråbånd. Indvendigt er huen foret med lækker blødt cremehvidt bomuldsfleece. Størrelsen er en 48 cm. Jeg har syet to af slagsen, og denne ene er til MindsteDatter, og den anden er sat til salg her på min Amio-shop.

Hvis den bliver solgt hurtigt, vil jeg prøve at sy nogle flere i andre farver og størrelser. Måske efter efterspørgsel.

mandag den 27. september 2010

13 år

Vi har bryllupsdag i dag. Og vi har en skøn tradition i vores familie - vi giver hinanden blomster på denne dag. Og denne smukke pinke buket, har vi fået af mine forældre. Er den ikke bare smuk??
Og denne har vi fået af min svigerfamilie. Den er bestemt lige så smuk.
Og roserne har jeg fået af Manden min (Går også under kælenavnet MUS, selv om han er 2 meter høj). Prøv at tæl hvor mange roser, der er i buketten.....
Der er nemlig 13. Og det er det altal år, vi nu har været gift. 13 skønne år. Og 19 skønne år som kærester. Er det ikke vildt?? Det synes jeg...

En anden god tradition vi har på denne dag, er at vi altid skal ud at spise. Hvis vi har mange penge, spiser vi et dyrer sted, og hvis vi har færre penge, spiser vi et mindre dyrt sted. Og pt er vi jo lidt fattige på penge, fordi jeg intet arbejde har, så derfor tog vi afsted uden pigerne. Og vi fik bare hygget rigtig meget på dette sted.

Vi fik en 8 retters tapas, og det smagte bare himmelsk.

"Forretten" bestod af salat med løg, blomkål, søde ribs, nogle ailo (mayonaise agtigt), parmaskinke med revet parmesan, noget sur agurk med en slags skinke tam tam på, oliven, og masser af brød.
"Hovedretten" bestod af mørbrad i en lækker sause med gulerødder, katoffel/æggekage med rodfrugter ovenpå, dadler med baconsvøb, cocktailpølser og champignon i en god marinade.

Og jeg er ikke kok eller madekspert, så derfor kan jeg ikke beskrive maden bedre :-), men prøv det selv. Det var bare godt.

Jeg undskylder den dårlige billede kvalitet. Jeg glemte kamera derhjemme, og fik Manden min til at tage nogle med hans telefon. Vi sluttede af med en god kop kaffe, og nu er jeg bare dødtræt. Tror minsanten jeg vil kravle i seng. En stor og vigtig dag venter mig i morgen.
Jeg var jo til samtale i sidste uge. Og sørme om de ikke ringede i dag, og vil have mig til en samtale mere. Der var 20 ansøgninger, og 8 kom til den første samtale. Og nu er vi to tilbage. Så det er knald eller fald i morgen... UH, hvor er jeg spændt......

søndag den 26. september 2010

EG bukser og en dum overlocker.

Jeg har fåer klippet og syet disse bukser til MellemsteDatter i dag. Og føj for pokker hvor har det drillet. Min dumme overlocker ville bare ikke sy, så jeg har trådet den om og omigen mindst 20 gange for at ku sy disse bukser. Da jeg skiftede tråd fra hvidt til lilla, gik der noget galt i maskinen. Og jeg kan bare ikke greje, hvor det er, jeg har trådet den forkert. For det må da være det, der er galt. For hvorfor pokker springer tråden ellers i hele tiden??? Da jeg syede med det hvide tråd, var der ingen problemer...
Så disse bukser skulle ku have taget 2 timer at sy. Men de tog 4 timer.... ØV
Men nu er de færdige, og hun kan få dem på i skolen i morgen. For det havde jeg lovet hende.
De er syet i lilla isoli. Og har en turkis og lilla rib i ben og i linned. Og så hat jeg har de sædeste lommer på, som er kantet med turkis.
Jeg er spændt på hvad hendes klassekammerater siger om dem i morgen.
Og her er så skurken..... Mine ord er få om denne... jeg må bruge min aften på at læse brugsvejledning igennem, for at se om jeg har fejlet. Og ellers må jeg ned til butikken, hvor jeg har købt den, og have hjælp der.... ØV IGEN... Jeg havde jo satset på, at jeg skulle have syet en hue til MindsteDatter, og en til butikken.. Men det må blive, når overlovker virker igen... ØV.

fredag den 24. september 2010

Så.... og nu gør min finger ondt!

Prøv lige at se. Jeg blev færdig med puf nummer 1. Nu er der lynlås i dem begge.
Og jeg er godt nok glad for, at denne blev færdig så hurtig, for nu begyndte det at kede mig, at sy lynlåse i i hånden.
Men det er næsten lidt synd for MindsteDatter, for nu kan hun ikke længre åbne puffene som hun gjorde før. Hun opdagede i dag, at der var kommet lynlås i den ene, og hun var ikke helt tilfreds med, at hun ikke lige kunne få lyden af trykknapper, der åbnes frem... he he... onde Mor....

torsdag den 23. september 2010

Nye stoffer igen igen...

Jer som kender mig ved at knap kan et projekt blive færdig i mine hænder, førend at et er sat i gang.
Jeg har fået flere nye stoffer. Noget af det er købt her via en postordre. Og det andet er købt her, da jeg var i Ikast i går.

Jeg skal snart gøre MellesteDatter glad. For hun har bestilt et par bukser i den flotte lilla farve. Hun vil gerne have et par EG-bukser med store sjove lommer. Så det skal hun da have.

Jeg fik jo også lavet en EG-hue til MindsteDatter, men jeg tror ikke helt den er varm nok til hende til vinter, så derfor skal hun også have en enten i det røde eller det turkise fløjl (eller en i hver :-)) - og selvfølgelig foret med det lækre råhvide fleece.
Ternet stof kan jeg altid bruge, så det er ikke købt til noget specielt.
Og det stribede rib var bare så pænt, at det måtte jeg også eje.
Min Mor er ved at strikke en vest til MindsteDatter i en lækker chokoladebrun farve. Og jeg tænkte  at de kunne være pænt med et par vilde bukser til i dette stof. Tror det skal være ballonbukser.
Og disse fine bånd ender måske på de huer jeg skal sy til MindsteDatter. De var lidt sjove, og kunne godt være lidt festligt på sådan en hue. Jeg kan især godt lide at den ene er gennemsigtig... sjov detalje.

Puf nummer to - del 4

Så er jeg endelig færdig med at hækle betrækket til puf nummer to.
Og endelig endelig kunne jeg begynde at gøre den helt færdig. Jeg havde bestilt stof og lynlåse til betrækket, og det kom med posten den anden dag. Jeg fik vasket det hvide stof, og fik klippet betræk til puffen.
Og så skulle lynlås og inderstof og betræk syes sammen.
Og jeg konkluderede at det var nemmest i hånden.
Så gæt hva jeg har lavet de sidste 3 aftener???? Syet og syet, så min stakkels finger er helt smadret og øm.
VUPTI...!!!

Og så er der jo lige den anden puf... hmm.... jeg er jo temmelig træt af MinsteDatter's yndlings lyd for tiden... Den lyder ca. sådan her: dak, dak, dak, dak, dak....... Og det er når hun hiver alle trykknapperne op på den anden puf. Så nu skal alle de mange trykknapper pilles af, og jeg skal have syet et par lynlåse i denne.
Og der er faktisk mange trykknapper der skal fjernes, så jeg kommer IKKE til at kede mig i morgen heller... JUBIIII !! (læs: ØV!)

onsdag den 22. september 2010

Kryds fingre

Jeg skal til jobsamtale senere i dag...

fredag den 17. september 2010

5 ringe

Så blev MindsteDatter heldigvis rask igen. Hun har været afsted i dag, og tumler som hun plejer igen.
Og jeg fik sørme hæklet 5 armringe til min kollega. Hun fik dem i går. Og sørme om hun ikke havde dem på idag, sammen med tøj der passede til. Hvor blev jeg glad. Og jeg fornemmer at hun også blev meget glad for dem.

onsdag den 15. september 2010

Held i uheld

Jeg blev kaldt hjem fra arbejde i går. YndsteDatter havde kastet op i dagplejen, så jeg måtte hjem til hende. Jeg burde have luret den. For i morges da hun skulle have sin varme havregrød, smagte hun bare på den, og sagde så "ulækker". Men hun virkede frisk, så hun kom afsted. Og så hentede jeg hende igen kl 11. Åh den lille pus. Hver eneste gang hun fik noget at spise, gik det ca en times tid og så kom det hele op igen. Og jeg må sige at det var pølserne fra aftensmaden, der lugtede værst... ADDER ADDER...

En af fordelene ved at være kommunal ansat, er at jeg kan holde fri i 2 dage, hvis ens barn er syg. Og hun var bestemt ikke klar til at komme afsted i dag. Så vi har været hjemme i dag igen.

Lige nu sover hun, og jeg fik lige tømt postkassen. Og DER lå den nye BoligLiv. Lækkert. Så nu kan jeg nyde en god kop kaffe, en lille skål med tørrede nødder, tørrede æbler og tørrede tranebær. Og læse og HYGGE. Bemærk spanden på billedet. Den fik vi god brug for MANGE gange i går.
Og imens jeg læser vil jeg spekulere over de armbånd jeg fik lavet i går. Troede lige jeg var smart, men jeg glemte at læse opskriften ordenligt. Det skulle være i dobbeltgarn, så disse er lidt slaskede. Og de var ellers til en kollega. Nu må vi se om jeg når at lave nye til i morgen. For så kan hun få dem der.

søndag den 12. september 2010

En hue må der til


Jeg fik lyst til at laveen hue til MindsteDatter i går efter at jeg havde læst dette indlæg fra Ulla Lullaby og la la.
Så jeg gik i gang i går aftes, efter at MindsteDatter var puttet. Og resultatet er dette. Hun fik den i "morgengave" i dag. Og hun tog de straks i brug, imens hun så børnetime inde i soveværelset.
Jeg kan se, at der lige skal et par justeringer til, før end jeg er helt tilfreds.Og så tror jeg, at der skal noget andet foer i den næste, så den kan varme de små ører her til vinter. Jeg synes også, den skal være lidt mindre i klapperne. Men det er jo også min første EG hue, så jeg er godt på vej.
Jeghar lavet denne i limegrøn velour, og har eksperimenteret med skråbånd og zigzagbånd efter alle kunstens regler. Og så har jeg foer den med noget sødt grønt stof, jeg fik af KruduglensMor i en Give Away.

lørdag den 11. september 2010

Hvem er det, der er død???


MellemsteDatter kom med denne søde lille sten i dag. Beklædt med mos. Og pyntet med en lille gravsten med kors. Og så har hun lavet de fineste små blomster i græsset. Hvor er den da bare yndig. Men hvem er mon død??

Jeg har sat den ved vores orkide, for den har da set bedre dage. Så kan den står der og symbolisere.

tirsdag den 7. september 2010

Puf nummer to - del 3


Jeg var ved at løbe tør for mine lækre farver til puffen. Så jeg måtte lige smutte i frokostpausen i går, og fik nye forsyninger købt hjem. Og da jeg kom hjem fra job, gik jeg i gang.

Jeg hækler og hækler. Og nu er jeg snart færdig med det store stykke til puffen. Og så mangler jeg "kun":
  • de to andre endestykker
  • kanten rundt om det hele = basisfarven på puffen
  • foerstoffet som skal være imellem puf og det hæklede
  • lukningen af puffen

Jeg har sat trykknapper i den anden puf jeg lavede i foråret. Og det må jeg erfare, ER en meget dårlig løsning. MindsteDatter ELSKER lyden, når trykknapperne hives op. Så jeg skal have fundet en ny lukning. Tænker på lynlåse. Tror det kunne være bedre. Men puha, så skal jeg til at pille alle de trykknapper af + sætte lynlåse i begge puffer = STORT arbejde. Så nu går jagten ind på lange lynlåse. Men som I kan se er den temmelig lang nu.... Nå jeg vil hækle, videre imens jeg ser "De unge mødre", "Singleliv" og "QTV". En god tv-aften.

søndag den 5. september 2010

Se mit nye guld

Jeg har været på messe i dag. Husflidsmesse i Viborg. Og det var bare så hyggeligt. Jeg mødte med en god sød kreativ veninde, som jeg ikke ser så tit. Og vi hyggede os så meget sammen. Jeg elsker hendes gode humør, og blir i godt humør når jeg er sammen med hende. Så det var skønt at vi lige kunne slå hovederne sammen og kvæle et par kreative timer sammen.


Jeg købte bl.a. delene til denne sjove ring hos Mosaik. Men som I nok kan se, er der altså noget galt.... Stangen er alt for lang. ÆV. Jeg vil lige ringe til dem i morgen, og høre om råd. Men den er nu sjov. Kuglen kan skrues af, og så kan jeg putte de ting på stangen, så kan kan passe til lidt af hvert. Bl.a. kan jeg sætte den lilla blomst ind sammen med den gule, eller en anden sjov flad ting. Ska i gemmerne og se hva jeg har. Og jeg kan også bruge de sjove filt knapper på ringen. Jeg lavede dem sidste år i tre fórskellige udgaver, og har ikke anet hva de skal bruges til. Jeg har bl.a lavet et armbånd i nogle af dem. Men så var idéerne væk. Har I andre gode idéer er I mere end velkomne med bud.
Creolerne blev købt i standen Hørmann Garn og Hobby. Sidste år jeg inspiration til de sjove filtperler fra Vævestuen fra Overdrevet. Og de var overhovedet ikke svære at lave. Lidt vandplaskeri og knofedt, og så var de fikset.
Og de smukke kugler er købt hos Silkevejen.De vejer bare ingenting, og de er bare sjove synes jeg. De er lavet som udklip fra en tegneserie.

onsdag den 1. september 2010

Og det duede...

Så fik jeg endelig syet knapper i de sidste to modeller til MindsteDatter. Og hun kunne komme i dem. Og hun dansede og dansede rundt i kjolen, og fandt lige Lise, og så skulle hun med på billederne... Godt jeg fik den færdig, for nu kan hun få den på i morgen til kusinens 11 års fødselsdag.


Hun ser lidt doppet ud på dette billede... jeg må helre sige at det er hun altså IKKE... :-)
Og da hun så den lyserøde bluse, sagde hun "Dur ikke". Hun huskede jo at have haft den på, hvor halsen var ALT for lille... Men nu duede den - for jeg havde jo rettet det, og gjort den større...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...