tirsdag den 28. oktober 2014

Stjerne på snor

Da jeg var på tur til Herning i uge 42, fik jeg faktisk også købt denne smukke halskæde. Den er købt i Røge, en butik i Fonnesbechsgade - meget tæt på en utrolig lækker sushi restaurant. Kæden er meget lang, og når mig til midt på maven. Der var også mange andre vedhæng, så hvis du bliver fristet, så er der helt sikkert også en til dig.
 
 

søndag den 26. oktober 2014

Skal jeg male den om?

For fire år siden malede jeg det gamle skab lilla.  Jeg malede faktisk samtlige møbler i huset i en eller anden farve. Men nu er jeg kommet dertil, at jeg sådan set har malet mange af møblerne hvide. Jeg forsøger mig med et nyt look. Og nu er overvejelserne kommet til skabet.
 
Skal jeg male den om?
 
Jeg overvejer, om den skal være hvid. Men samtlige andre møbler i stuen er hvide, og jeg kan også være bange for, at det bliver for ferskt. Altså sofabordet er stadigvæk træfarvet, og sofaen koksgrå, men ellers er de andre møbler hvide. Jeg overvejer også om den skal have en anden farve. Måske den flotte sarte rosa, som vasen fra Kahler også har.
 
Men jeg kunne faktisk godt bruge en mening fra andre. Så I er velkomne til at komme med bud.
 
Og hvis I ruller ned, kan I jo se de andre farver i stuen i nogle af mine seneste indlæg. Jeg er jo ved at friske mine rum op med nye ting, hist og pist.
 




fredag den 24. oktober 2014

Boble harlekin pude

Jeg hækler og hækler. Og nu er jeg kommet lidt tættere på at være færdig med endnu en pude. Jeg er kommet til nøgle nummer 5, og arbejdet er ved at være tung at sidde med. Kors hvor sluger arbejdet meget garn. Puden er en harlekin pude, og den bliver bare så fin så fin.
 
Mønsteret er fra Alt om håndarbejde 4/2014. Og garnet til puden købte jeg til Husflidsmessen i Viborg. Garnet er Sandes garn: Smart i 100% uld.
 


onsdag den 22. oktober 2014

En gris og lidt hjerter

I fredags havde jeg en skøn fridag. Dagen startede med 1½ times træning, og så blev jeg hentet af en veninde. Vi kørte til lagersalg ved Maileg. Maileg kalder det godt nok ikke lagersalg, men de holder åbent i deres Gårdbutik nogle udvalgte fredage og lørdage sent på efteråret, hvor de sælger ud af restlager, 2. sorteringer, rester og diverse . Gårdbutikken ligger ved Skærbæk syd for Herning. Og der var fyldt med juleting, påsketing og andet guf. Til lagersalget er alle varerne nedsat med 50% eller mere, så der er virkelig penge at spare. Jeg købte en adventsgris. Den koster i butikkerne 299,- - jeg fik den for en 50,-. Julehjerterne koster i butikkerne 25 kr. stykket (det er ihvertilfælde sådan jeg har kunnet læse det). Jeg gav 25 kr. for 12 stk.
 



 
 Julehjerterne skal hænge i denne dør i december måned.

Maileg havde også rester af metervarer til salg. Jeg fik 1 meter stribet jersey, og 2 meter blomstret bomuldsstof til 25 kr. pr. del. Jeg satser på, at det stribede bliver til et par leggins, og at bomuldet skal trylles om til en julekjole til MindsteDatter.

fredag den 17. oktober 2014

Nye ørenringe

Som trøst for, at jeg skulle være så mange dage på sygehuset med min datter, har jeg forkælet mig selv med nye ørenringe. Ja, det var nu ikke specielt dyre, så jeg kunne godt finde på at gentage forkælelsen. Det er små meget flotte håndlavede dots i fimo/cernit. Det er ørestikker, og de er i nikkelfri kirurgisk stål. De findes i størrelserne Mini: 6 mm, Midi: 8 mm, Maxi: 10 mm. Mine er Mini.

Hvis du skulle blive fristet, så kan du finde ørenringene her.

onsdag den 15. oktober 2014

7 dage i helvede

Der har været stille på bloggen. Jeg har simpelthen været på en rutsjetur med følelserne. Det startede mandag i sidste uge. MindsteDatter's klasselærer ringede og sagde, at Mette var syg.
 
Tirsdag aften tog vi til vagtlægen med hende, Da havde hun 40.2 i feber. Lægen undersøgte hende. Tog en blodprøve. Og fordi infektionstallet var på 154 blev vi sendt videre til børneafdelingen i Viborg, hvor Mette og jeg blev indlagt i isolation, fordi Mette kastede meget op.
 
Onsdag var lægerne stadigvæk på bar bund. Mette havde stadig høj feber. Hun kastede stadigvæk meget op. ALT hvad hun fik drukket, kastede hun op igen. Hvis hun drak 20 ml væske gik der ganske kort tid, og så kastede hun igen 20 ml op. En masse blodprøver er blevet taget. Infektionstallet sted til 245. Og stadig uden den mindste mistanke om hvad hun fejlede. Mette klager over mavepine og hovedpine.
 
Torsdag morgen får Mette scannet maven. Men de finder ikke noget mistænkeligt ud over en forstørret åre ved nyren, men det er ganske normalt siger de. Senere begynder lægerne at mistænke det for at være meningitis. Mette begynder at klage over smerter i ryggen. Og der kommer en masse læger for at undersøge hende. Men for at være på den sikre side vil lægerne lave en rygmarvsprøve. Det var fanme ikke sjovt, imens prøven stod på. Jeg tror, at der var 5-6 sygeplejesker/læger her og som arbejdede effektiv. Det tog ca. 30 min at få lavet prøven og de nåede også at få blodprøver og lægge drop i samme tid. Rygmarvsprøven ser heldigvis fin ud. Og meningitismistanken droppes igen.
 
Fredag afleverer Mette den første bæ-prøve siden tirsdag, og vi får endelig en diagnose: Rotavirus. Jeg opdager fredag aften, at når Mette tisser ser urinen rød ud. Så der bliver lavet endnu en urinprøve. Denne gang dyrker de den. Og sørme om der ikke lige kom en nyrebækkenbetændelse oveni OG feberstigning. Men det forklarer ikke hele sygdomsforløbet, for noget passer på det, og andet afviger fra det normale ved Rotavirus. Nye blodprøver senere fredag vil vise om infektionstallet er faldende. Så flere stik i lille Mette. Mette kommer ud af isolation, fordi hun nu ikke har kastet op i to dage.
 
Lørdag kommer Mette på antibiotika. Lægerne vil behandle nyrebækkenbetændelse. Men idet de ikke helt ved hvilken slags betændelse det er, får hun en bred antibiotika. Vi får at vide, at hun skal være her 3 dage mere, hvor hun får medicin sprøjtet ind i gennem droppet i hånden. Jeg går ned på dette, og Manden min og jeg bytter over, så jeg lige får en nat hjemme. Men inden jeg tager hjem, får Mette tynd mave og ryger igen i isolation.
 
Søndag er jeg så retur ved Mette. Hun får nu en bestemt slags antibiotika, og er i bedring. Appetitten er ved at være retur.
 
Mandag kommer nu ud af isolationen. Mette har nu ikke haft tynd mave i to dage. Og derfor er der ingen smittefare overfor de andre børn på afdelingen.
 
Tirsdag kommer vi endelig hjem igen. Men vi nåede lige at hilse på hospitalsklovnen, inden vi blev udskrevet. Mette og klovnen fik en lang snak om bamser, både klovnens bamser og alle de bamser Mette havde med på sygehuset.

 Nu står den på penicillin i 7 dage, og derefter kontrol om 6 uger og igen om 6 mdr.
 














tirsdag den 14. oktober 2014

Grønlænderbarn #2

Så gik der ti uger med et plejebarn. Ja, der er faktisk gået 11 uger, men der har været så meget i den sidste uge, men det fortæller jeg mere om i et indlæg senere.

Det har været 10 uger med masser af udfordringer. Og på nuværende tidspunkt er jeg ret sikker på, at jeg ikke vil tage udfordringen op igen en anden gang. Jeg tænkte i mit naive hjerne, at der kom en pige, der havde brug for støtte og kærlighed, og at vi skulle vise hende en masse og lære hende en masse om dansk kultur. Men jeg blev da i den grad klogere.

Vi havde fået få enkelte oplysninger om pigen (Arena). Vi fik at vide, at Arena boede ved sin mor, kunne lide katte, ipads og talte dårligt dansk. Det sidste var så en gradbøjning af de værste. For Arena kunne ikke tale dansk. Hun kunne ikke forstå dansk -kun meget lidt. Efter tre uger sagde hun stadigvæk kun "god nat", "God morgen" og "tak for mad" og IKKE noget som helst andet. Vi forsøgte så, at få hende til at sige ja eller nej til vores spørgsmål. Og denne mission mislykkes også - for vi troede så, at hun forstod os, når hun svarede ja. Men det viste sig, at hun så svarede ja til ALT. Også til det hun ikke forstod. Og selv om hun var her i 10 uger, har hun ikke sagt andet end "god nat", "God morgen" og "tak for mad".

Nogle gange kom Arena og sagde en sætning, og vi blev så glade. Men vi fandt ud af, at hun havde fået oversat sætningen fra grønlandsk til dansk af sine venner på ipadden. Og hun læste bare denne sætning op. Og hun kunne ikke lave sætningen om, hvis vi ikke forstod det hun sagde.

Heldigvis har vi haft en god hjælp i vores plejedatter's klasselærer Benedikte. Hele klassen har jo været i Skive om omegn hos 19 forskellige plejefamilier, og klasselæreren Benedikte har lavet en kæmpe arbejde i at støtte de grønlandske børn hos deres plejefamilier. Så hver gang der var sprogproblemer, ringede vi til Benedikte. Og så var hun tolk for os.

Og på grund af sprogproblemerne har vi haft en pige i huset, som OVERHOVEDET ikke har fortalt os noget som helst om hende selv. Alt vi ved om hende, har vi fået fortalt fra klasselæreren. Arena's mor taler heller ikke dansk. Så det har virkelig været op af bakke. Arena var faktisk en af de piger, som de havde oppe til diskussion, om hun skulle med til Danmark, og om hun fik noget ud af det. Og sproglig kan jeg godt være i tvivl om hun har fået noget uf ad. Men på det sociale har hun oplevet en del.

Min MindsteDatter og Arena brugte en del tid sammen. De kunne lege og i stedet for et sprog, sagde Arena lyde i legen. Og selv om der er 5 år imellem dem, så var Arena temmelig barnlig, og kunne nemt lege med min 6 årige datter. Men et af minusserne er så også, at vi jo ikke kan holde kontakt med hende. Jeg har forsøgt ar skrive med Arena via Messenger. Men det er jo kun med tegn og meget korte sætninger vi kommunikerer. Men det er selvfølgelig også bedre en ingenting.

Arena ar gået i 4. klasse imens hun var her. Men den danske klasselærer fandt også hurtig ud af, at det der med lektier ikke var så let for Arena, så dem har hun heller ikke lavet. Så det har været lidt som en ferie for hende. Og hver søndag måtte hun ringe hjem til mor. Og Ikke mere. Det er en aftale den grønlandske klasselærer har bestemt skulle være sådan for alle børnene. Så vi tog telefonen fra hende de andre dage. Og det var også lidt hårdt. Pigen var jo trods alt kun 11 år. Og i et land hun ikke kender. Hos en familie hun ikke kender. Langt væk fra Mor.

Personligt kunne jeg ALDRIG finde på at sende mit barn, så langt væk i så lang tid i så lille en alder. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan Arena's mor har haft det i hjertet i alt den her tid. Men nu er hun heldigvis også tilbage i trygge omgivelser hos sin mor.

Og vi er en erfaring rigere.






 

 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...